Mountain Bike Skills
& MOUNTAINBIKE
Litteratur af Mads Weidemann
E-bog og fysisk bog. Uanset dit niveau og MTB-disciplin får du mere kørselsflow, sikkerhed, selvtillid, linjevalg succesoplevelser & hurtigere Strava-tider for under halv-delen af prisen på en ny solid mountainbike-hjelm.
KLAMPE OPTIMERING
Skrevet d. 06.05.2018
(opdat. 17/2-'20)
af Mads Weidemann
Vil du have ét godt råd til bedre balance, når du cykler med kliksko? Bedre balance spørger du sikkert: "jeg er jo klikket fast!"
Ja, det er korrekt. Men det er nødvendigvis ikke lig med, at du ejer balance.
- Bedre balance får du ved at glide klamperne så langt tilbage som muligt. Jo længere fremme dine klamper sidder, desto mere hviler du på tæerne og desto mindre balance har du.
Foden krummes fordi kropsvægten er placeret ovenpå tæerne. Tæerne er i sig selv ikke er stærke nok til at bære hele kroppens vægt.
Jo mere vægt du har på tæerne, desto mindre balance har du,
fordi foden krummes og ankelledet deraf låser
Hvordan gør du ?
Klampen monteres i sættet af huller tættest mod fodens svang. Og klampen glides så langt tilbage som vist på billederne herunder (- klamperne kan ikke komme for langt tilbage, sådan som alle kliksko stadig er designet i skrivende stund.)
Dermed kommer klampen ind under fodens bredeste punkt også kaldet forreste trædepude, hvor balancen er optimal.
Er du den yderste kropsbevidste og perfektionistiske type, vil du gerne have klampen siddende en my bagved fodens breddeste punkt, hvor tyngdepunktet falder mod hælen.
Dog er det ikke sikkert, at skoen tillader klampen at glide så langt tilbage. Derfor kan vi kun med tiden håbe, at producenterne bliver mere modige/klogere, og gør det muligt at glide klampen endnu længere tilbage, end hvad der i skrivende stund er muligt.
Jo mere du hviler på forreste trædepude (med tyngdepunktet mod hælen),
desto mere balance har du, fordi tæerne og ankelleddet frit kan bevæges
Hav den optimale kliksko
Vælg hellere en billigere end dyr MTB kliksko. En dyr sko fx til kr. 2.000,-, er en stiv sko, og beregnet til at at køre 'tons' eller til MTB-profferne, der træder med mange flere kilo & watt og dermed har brug for mere stivhed.
Mærker som FiveTen, Shimano, Mavic, Teva, Ion m.fl. laver decideret kliksko til MTB. (Af udseende ligner de ikke helt de typiske kliksko. mere sko til flade pedaler.) De er blødere i sålen, giver mere komfort og giver dig bedre mulighed for at styre cyklen gennem de sjove og udfordrende danske MTB-spor.
Prismæssigt ligger skoene ml. 800-1.500,- kr.
Jo dyrere og jo mere din MTB-sko ligner en cykelsko fra landevejens
Tour de France, desto stivere og mindre hjælp til balancen yder den
Du gør dig selv en KÆMPE tjeneste!
... I det mindste for én enkelt dag at prøve denne klampeposition.
Du bør tænkeligt sænke sadelhøjden minimum 3-5 mm. (også selvom du kører med dropper) for at udligne klamperne er skubbet tilbage. Når du glider klamperne tilbage og beholder samme sadelhøjde, får du mere stræk på benet, fordi foden sidder længere fremme på pedalen - og du vil måske opleve ubehag i knæet, hvis sadlen ikke sænkes.
Vil du have prikken over i'et med, så tilpasser du kørestilen efter Grundpositionen.
Til dig som ingen skade lider
Tippet i denne artikel er tiltænkt dig, som INTET fejler i dine knæ, eller ej er generet af andre skavanker i kroppen.
Til dig, som skade lider
Har du skader, fx 'gamle' skader, som hæmmer din MTB-kørsel, bør du opsøge en professionel bikefitter og få tilpasset klamperne, så disse fitter dit handicap. Ellers kan du ende med at forvolde varig skade på kroppen. Planlægger du desuden at køre time-lange og gentagende marathonture, anbefaler jeg ligeså en bikefitter.
Og vil du have et snøre-tip?
Når du spænder eller snører skoene uanset kliksko eller flats, kan det være en hjælp at krumme foden, mens du snørrer eller spænder. Derved minimeres krampe-risikoen; at skoen strammer for meget, og dine fødder kramper under kørslen.
Nu hvor vi er ved klikpedaler, så får du lige mine foretrukne modeller:
På hjemlige spor kører jeg med modellen Crankbrothers Candy 2, som jeg finder bedst til prisen.
Går det primært nedad fx i bikeparks, enduro og lettere downhill, kører jeg istedet med denne her Crankbrothers Mallet E.