Mountain Bike Skills
& MOUNTAINBIKE
Litteratur af Mads Weidemann
E-bog og fysisk bog. Uanset dit niveau og MTB-disciplin får du mere kørselsflow, sikkerhed, selvtillid, linjevalg succesoplevelser & hurtigere Strava-tider for under halv-delen af prisen på en ny solid mountainbike-hjelm.
MADS WEIDEMANN
Jeg begyndte min interesse for mountainbikesporten i 1990 da jeg i en alder af 8 år fik en skriggul Top Bike fra Bilka af mine forældre. Siden da er det blevet til over 56 mountainbikes, eventyr på motocrosscykel, utallige udlandsrejser og nationale og internationale placeringer i professionel elitesport.
Som ung startede jeg med en aktiv karriere som motocrosskører og variede bl.a. den fysiske træning med mountainbikekørsel. I 2005 satte jeg motocrossmaskinen i garagen og intensiverede mountainbiketræningen.
I foråret 2006 deltog jeg i Dansk Downhill Cup, hvilket jeg i samme år vandt 3 ud af 5 afdelinger i. Ialt tre overall sejre (2006, '07 & '08) i Dansk Downhill Cup gav mig blod på tanden til at drage udenlands og konkurrere mod de store downhill mountainbike nationer. Dette har udviklet sig til en rejse, både sportsligt og personligt, og den er ikke er slut endnu.
I sommeren 2013 begyndte min idé om at udvikle det cyklende MTB-folks tekniske færdigheder at spire. Jeg brænder for den menneskelige personlighedsudvikling, som kan opnås gennem mountainbiketræning. Og jeg vil med Mountainbike Akademiet inspirere og præge det individuelle menneske til selvudvikling og fornyelse ved brug af selvrefleksion og analyse. Jeg kan bruge min store sportslige erfaring og min baggrund som uddannet instruktør til at udvikle mountainbikerytteres kørefærdigheder, hvilket giver selvtillid og øget selvværd.
Jeg har en utæmmelig interesse indenfor menneskelig udvikling - herunder pædagogik, psykologi og fysiologi - og jeg arbejder udfra devisen: 'Din sportslige succes giver en stærk personlighed og en imødekommende adfærd'.
Succes i sport opnås ved engageret træning, reflektion, analyse, beslutsomhed og indlæring af ny teknik. Bruger du denne model tilstrækkeligt, opnår du ikke alene personlig succes indenfor din sportsgren, men du vil også kunne anvende modellen i privat- og arbejdslivet.
Sidst men ikke mindst vil jeg gennem kompetent undervisning skabe større kendskab til sikker mountainbikekørsel og derved mindske risikoen for, at du kommer til skade under din egen kørslen på sporene.
Jeg har optrådt i medierne som fast kommentator på TV2 Sport X, når de sendte UCI Mountainbike World Cup og VM fra bjergenes destinationer, jeg er fortaler for at tilføre flere midler til dansk enduro & downhill talentudvikling og jeg har medvirket i DR TVs store underholdningsshow VERSUS.
Som nævnt har jeg udgivet bogen MOUNTAINBIKE fra bogforlaget Gyldendal, samt er ene halvdel af podcastværterne på - og medstifter af - Mountainbike Podcasten.
Jeg glæder mig til at møde dig!