"TALENTET" SKAL LÆRE!

Skrevet d. 01.11.2022

af Mads Weidemann



Mange iagttagere vil måske mene, at ("talenter") dygtige (unge) ryttere ikke har behov for tekniktræning, fordi de allerede kan teknikken. Nuvel. Spørgsmålet er, om de bevidst kan, eller de ubevidst kan?

En betragtelig del af dygtige ryttere er ubevidste i deres køreteknik. Ubevidstheden slipper på et tidspunkt op, og så står rytteren tilbage med et KÆMPE problem, fordi resultaterne begynder at svigte og opmærksomheden fra sponsorer, fans m.m. stille og roligt forsvinder over på andre nye dygtige og sprudlende “talenter”.


- Derfor er det vigtigt, at (unge) dygtige ryttere er bevidst om køreteknikken, selv helt ned til mindste detalje, så de ihverfald ikke på den køretekniske side, mister formen og denne er skyld i et karrieredyk.

Kigger man ind i et professionel felt, sker der typisk et karrieredyk omkring medio tyverne, hvor man som menneske - og rytter - begynder at blive mere reflekterende.

Et simpelt spørgsmål til rytteren er: Hvilke teknik(ker) brugte du netop på denne sektion??

Kan rytteren ikke forklare køreteknikken, er der behov for bevidsthed om denne.


Når teknikken er lært, er det ligesom alle andre færdigheder her i livet, om at vedligeholde denne, og bevidst træne teknikken som der trænes fysisk form, intervaller, styrketræning osv… ellers går køreteknikken jo i glemmebogen.


P.S.: bevidsthed om kørerteknikken er ligeledes en sikkerhed for færre skader/styrt, fordi rytteren aldrig vil være i tvivl om, hvilke teknik som behøves på en svær teknisk udfordrende sektion, eller fx et kæmpe hop