Mountain Bike Skills
& MOUNTAINBIKE
Uanset dit niveau og MTB-disciplin får du mere sikkerhed, selvtillid, succesoplevelser, linjevalg & kørselsflow, hurtigere Strava-tider for under halv-delen af prisen på en ny solid mountainbike-hjelm.
Litteratur af Mads Weidemann
Bliv bedre med køreteknisk litteratur
TÆNK FREMAD
Skrevet d. 16.10.2019
af Mads Weidemann
Jo hurtigere jeg kører på mountainbiken, desto mere er jeg tvunget til at være forudsigelig på sporet - ellers kører jeg sgu udenfor sporet :-/
- SÅ HVORDAN GØR JEG DET ?
Det kræver en del træning og et godt kendskab til sporet at være 20-40 meter længere fremme mentalt end fysisk. Med kendskab til sporet mener jeg, at du bør prøve at ligge cyklen og gå sporets udfordringer, så du kender dem, som din egen bukselomme - måske du finder en ny og bedre linje end den, du tror er den hurtigste(?).
Når du starter med at tænke fremad, start evt med 5-10 meter og dernæst 10-20 meter osv.
At tænke fremad giver dig fremdrift og du undgår de klassiske mentale stop (- som man først oplever, når man er blevet en meget erfaren rytter).
Mentale stop, er din største konkurrent under konkurrence, fordi de opstår flere gange end du laver kørefejl (fx du må have foden med eller styrter). Et mentalt stop kan koste 0,5-2 sek. Og et halvt til et helt eller to sekunder her og der, bliver pludselig til mange sekunder.
Mentale stop oplever du uanset disciplin; XC, enduro, DH osv. Så tænk fremad, lad ‘filmen’ rulle og du vil opleve en fremdrift - en fart - som aldrig før :-D