Mountain Bike Skills
& MOUNTAINBIKE
Uanset dit niveau og MTB-disciplin får du mere sikkerhed, selvtillid, succesoplevelser, linjevalg & kørselsflow, hurtigere Strava-tider for under halv-delen af prisen på en ny solid mountainbike-hjelm.
Litteratur af Mads Weidemann
Bliv bedre med køreteknisk litteratur
HOFTEKANTNING
Skrevet d. 02.02.2020
af Mads Weidemann
Pres hoftepartiet ind i svinget - ind mod svingets midte, og du opnår bedre effekt fra hoftetvistet/navlepeget.
Jo mere hoften presses mod svingets midte, desto mere skrå og fordelagtig vinkel på cyklen svingets retning.
Grøn vinkel er vinklen, du vil efterligne.
For at efterligne grøn vinkel, bør du læne overkroppen modsat svingets retning, hvilke dog mest ligner, at overkroppen står lodret.
Hvorfor drejer cyklen nemmere, når denne bliver vinklet gennem svinget?
Hvis du prøver - uden at sidde eller cykle på cyklen, men stående ved siden af cyklen - at læne cyklen til siden, vil du se, at styret drejer af sig selv, når cyklen lænes til siden.
Bruger du armene til at vinkle cyklen - og efterligne grøn vinkel, ligger du unødig vægt på styret, og dermed i risikozonen for en forhjulsudskridning.
En ekstra hjælp til hoftekantningen er, at du løfter yderste albue, som giver en lavere overkrop og mere fleksibilitet i hoftepartiet. Jo lavere overkrop, des mere smidighed til at hoftekante.
Rød vinkel ønsker du IKKE at efterligne: Du læner overkroppen ind i svinget, hoften svæver ude og cyklen nærmest er lodretvinklet, som altså giver dig færre fordele gennem svinget.
Sadlen, som på billederne, vil nogenlunde forblive under skridtet uanset cyklens vinkel.
Begynder du at efterligne rød vinkel, oplever du, sadlen forstyrrer omkring indersiden af knæet, og du risikerer måske med benet at hænge fast i sadlen.
Med rød vinkel læner du overkroppen ind i svinget, og du vil miste dækgreb og styring.
Hoftekantning starter allerede i svingets indgang
Hoftekantningen virker uanset lod- eller vandret pedalstilling.