Mountain Bike Skills
& MOUNTAINBIKE
Litteratur af Mads Weidemann
E-bog og fysisk bog. Uanset dit niveau og MTB-disciplin får du mere kørselsflow, sikkerhed, selvtillid, linjevalg succesoplevelser & hurtigere Strava-tider for under halv-delen af prisen på en ny solid mountainbike-hjelm.
Skrevet d. 01.06.2015
(opdat. 1/3.2021)
af Mads Weidemann
Man spørger om en dropperpost er værd at købe?
En dropperpost er en bedre investering end en affjedret forgaffel, idet dit tyngdepunkt bliver lavere på cyklen. Og et lavere tyngdepunkt er som bekendt lig med bedre balance, meget bedre balance!
Har man ikke har råd til en dropperpost... Så sælg den affjedret forgaffel, køb en fast gaffel og køb en dropperpost for restbeløbet.
Så vigtig er en dropperpost på din MTB!!
Jamen, Maaaaaads... en dropperpost vejer ca. 400 gram mere end en carbon-pind!
Tjooo, det' muligt! Men vil du leve eller dø!?? Og hvad vejer du egentlig selv for meget!?
- Vil du sidde tårnhøjt med din lette sadelpind og blive kastet rundt, bare fordi du er en fluevægt-knepper og deraf ikke kan få ordentlig balance på tekniske sektioner... hvilket der efterhånden kun findes (tekniske sektioner) på landets udfordrende og fornøjelige MTB spor.
Eller vil du kunne justere dit tyngdepunkt / din siddehøjde efter terrænets beskaffenhed og få optimal balance??
At du kan sænke sadlenhøjden, bliver de tekniske sektioner MEGET sjovere - som alle dage vil overskygge de sølle 400 gram en dropperpost vejer ekstra.
Desuden sidder den "ekstra" vægt lige midt på cyklen. Dvs., det er ingen roterende vægt, den sidder ej foran eller bagpå cyklen, den sidder lige over krankboksen, hvilket ikke kan være bedre, nu når din mountainbike skal til at være "meget" tungere.
Jamen, hvordan bruger jeg en dropperpost?!
Hvad kan vi konkludere? Opfindelsen af dropperposten er ligeså vigtig opfindelse som Hjulet og Internettet; alting går meget hurtigere!!
Find din passende dropperlængde
Hvor meget drop din kommende dropperpost bør have, er lidt afgørende, hvilke type MTB du kører, cyklen du har samt din fysiske højde... jo højere du er, desto mere drop.
(Dog kan saddelrørslængden på din MTB begrænse dropperpostens samlede længde.)
God fornøjelse!
P.S.: Snak med din lokale MTB-forhandler om en dropperpost. Der findes ultra-mange størrelser og modeller ind- eller udvendig kabelføring m.m.
Det kan kun gå galt, hvis du køber den over nettet!
(Så støt din lokale MTB-handler, så støtter han dig, den dag lokummet brænder på og din MTB er i smadr - det er med sikkerhed, han griner af dig, hvis du køber alt dit grej over nettet og kvajer dig.)
P.P.S.: Er der intet for dig, som virker, når du gør som beskrevet ovenover? Ja, så er din køreteknik måske ELENDIG og du bør tilmelde dig et teknikkursus for at lære grundteknikkerne til fordelagtig, legerig og sikker kørsel ;-)