Mountain Bike Skills
& MOUNTAINBIKE
Litteratur af Mads Weidemann
E-bog og fysisk bog. Uanset dit niveau og MTB-disciplin får du mere kørselsflow, sikkerhed, selvtillid, linjevalg succesoplevelser & hurtigere Strava-tider for under halv-delen af prisen på en ny solid mountainbike-hjelm.
"DEN SIDSTE TUR"
Skrevet 02.04.2019
af Mads Weidemann
Kender du det, med at du bare liiiiige skal have den sidste tur, inden du kører hjem. Og BUM, så ligger du nede i jorden og ømmer dig.
Om den ’sidste tur’ er overtro eller ej, vil jeg lade være op til den enkelte. Men jeg kommer gerne med mit bud på, hvorfor min ’sidste tur’ inden cykelturen for alvor går hjemad, altid er ’en tur mere’ og ikke ’den sidste’.
Fortæller jeg mig selv, at turen er ’den sidste’, ved jeg af erfaring, at to mulige eksempler kan forekomme:
At jeg lige skal give den en tand ekstra gas, fordi turen jo skal afsluttes helt op på den følelsesmæssige top, at det var det bedste jeg længe har kørt.
Men dét jeg glemmer, er, at jeg tænkeligt er fysisk og mentalt trættet efter længere tids træning, og måske lidt naivt tror, jeg kan slå ny rekord med mindre energi - end da jeg påbegyndt træningen. Fysisk og mentalt træthed gør min reaktion, min opmærksomhed langsommere, og kan føre til uheld.
Har jeg ikke i sinde at forsøge og sætte rekord på den sidste tur, men blot trille ned, vil hjernen måske ubevidst slappe af og dermed give mindre opmærksom til sporets udfordringer, når jeg kører ’sidste tur’ istedet for 'en tur mere'.
’En tur mere’
Fortæller jeg mig selv, at jeg kører ’en tur mere’, som også er gældende for dagens sidste tur, bibeholder jeg den høje opmærksomhed, indtil jeg ved, at sidste stykke fx er grusvej eller yderst nemt underlag.
'En tur mere' bruger jeg også i min undervisning fx under heldags workshop og MTB-ferie/workshop, hvor fx sidste tur inden frokost bliver til 'en tur mere' inden frokost. Hvorfor det er vigtigt, at holdets og den enkelte rytters opmærksomhed er 100% rettet mod sporet, indtil vi fysisk stopper for frokost.
Står du fx på bakketoppen og fortæller dig selv, ”at nu er det frokost”, men jeg skal bare lige ned over nedkørslen, før jeg kan hive madpakken frem eller sætte mig til bords ved restauranten… Ja så er din hjerne allerede gået til frokost, og har sluppet opmærksomheden inden nedkørslen... Du har jo netop fortalt, at det var frokost og hjernen overhørte det efterfølgende og MEGET betydningsfulde sætning, som startede med ’men jeg skal bare lige ned over…’
Tænk over, hvor du kan have gavn af 'en tur mere' istedet for 'den sidste tur'. Det behøves ikke kun at være en nedkørsel. Det kan fx være på 'det sidste' dødsinterval, eller anden fysisk/mental udfording på dagens sidste tur, inden turen officielt går hjemad.