instruktørerne
Vi instruktører BRÆNDER for at undervise og for at følge din køretekniske udvikling. Vi BRÆNDER
for at dele vores glæde og entusiasme med dig. Vi BRÆNDER for at fralære vores teknikker
og få dig til at følge dig godt tilpas som kursist!
- Alt sammen med stor undervisningserfaring og med pædagogisk formidling, naturligvis.
Selv er vi dygtige ryttere, med stor erfaring. Vi viser med glæde vores sublime
kørselsfærdigheder, dog har vi større interesse i, at det først og fremmest handler om, at du
som kursist, får det bedste ud af undervisningen. Det vigtigste for os er, at du får en god
oplevelse og kommer trygt og sikkert igennem undervisningen!
Vi glæder os til at undervise dig :-)
mads weidemann
Jeg er tidligere professionel downhill mountainbike konkurrencekører, hvor jeg gennem sporten oplevede, hvad en sublim køreteknik og et fordelagtigt mindset kan bringe af (personlige) resultater i og udenfor mountainbikesporten.
Jeg har et utæmmet drive for at undervise, er medforfatter til bogen 'MOUNTAINBIKE', TV-kommentator & mountainbikeeksperten, medierne spørger til råds. Jeg er halvdelen af 'mountainbike podcasten'. Jeg er testkøre for en række internationale brands indenfor brancen og konsulent på et par elektroniske gadgets, som TrailSense og Brake Power Meter.
- Og så er jeg Mountainbike Akademiets stifter.
sandra bohn
Jeg er læge, forsker, phD-studerende og moutainbiker med stort M.
Hele mit liv har jeg dyrket konkurrenceidræt som redskabsgymnastik, springgymnastik, løb, mountainbike. Og har taget idrætslederuddannelsen på Nordjyllands Idrætshøjskole.
Igen i år deltager jeg Trailcup, hvor jeg i 2018 i kvindeklassen blev samlet nr. 3.
Min undervisningserfaring strækker sig tilbage fra teenageårenes springgymnastik og sidenhen undervisning af yngre læger og nu på lægeuddannelsen på Aalborg Universitet.
I moutainbike er jeg køreteknisk oplært af Mads (Weidemann).
Derudover forsøger jeg at forbinde lægevidenskab, forskning og moutainbike med råd om sikkerhed, sundhed og skader / skadesforebyggelse, som du læser meget mere om på min Instagram-profil mtb_doc