HUSKELISTE

Når du er tilmeldt en MTB ferie, forsøger vi herunder at besvare nogle af de praktiske spørgsmål, du måtte have. Med listen herunder har vi nedfældet praktisk udstyr, som gør dig rustet til alle vejrforhold, små-defekter, fornødenheder osv.

 

Inden du læser listen, bør vi næppe nævne, at en god fysisk form naturligivs et krav, da du dagligt er minimum 6 timer på cyklen (inkl. fornødne pauser) i 4 til 7 dage og med tilhørende læring m.m. Det er fysisk anstrengende, og kræver sin mand eller kvinde. Hvis du mener, at din form ikke er tilstrækkelig, må du igang med træningen!

 

Under cykelturen anbefaler vi at medbringe energiprodukter i form af:

  • Drikkelse
  • Gel
  • Barer
  • Klapsammenmad, fx rugbrødsmad med smør & honning
  • Havsalt som næring i vandet

Der er mulighed for at tanke eller købe vand igennem dagen, men hav altid rigeligt med.

 

Vi anbefaler, at kædehjulet foran er 28 eller 30 tands (evt ovalt kædehjul), såfremt din MTB har monteret 1 x 11 eller 12 speed.

- Har din MTB monteret to klinger foran, bør du ikke gøre noget.

 

Praktiske ting at iføre sig under cykelturen:

  • Solcreme
  • En funktionel cykelhjelm beregnet til turens formål
  • Solbriller, evt. med flere typer glas til diverse vejrforhold
  • Flere lag cykeltøj, så du evt kan tage af eller på afhængig af vejret
  • HUSK cykel-/baggyshorts med puder, for din egen bagendes skyld ;-)

 

Beskyttelsesudstyr. Vores råd er, at du som udgangspunkt ikke behov for det, selvom vi er i bjergrige forhold. MEN, ønsker du selv at iføre dig beskyttelsesudstyr for at føle større tryghed, så er det det, du gør :-) Du undervises indenfor trygge rammer, og det er meget individuelt om det er udstyret, som skaber tryghed i din bevidsthed...

 

Medbring en rygsæk beregnet til MTB-brug med integreret vandblære og indhold af:

  • Regnjakke
  • Multitool
  • Dækjern
  • Ekstra slanger
  • Pumpe, CO2-pumpe inkl. ekstra patroner
  • Geardrop
  • Samleled til kæde
  • Førstehjælpskit
  • Solcreme
  • Ekstra trøje fx fleece-/vindvest, svedundertrøje osv.
  • En ”BUFF”; halsrør/hjelmhue
  • Overtræksærmer & -knæ
  • Knæ- og/eller albuebeskyttelse, eller anden form for beskyttelse. Selvom vi er i bjergrige forhold, har du som udgangspunkt ikke behov for bekyttelsesudstyr, medmindre du selv ønsker dette
  • Fryse- eller små affaldsposer til at indpakke udstyret i rygsækken, hvis regnen siler ned.

 

Er uheldet ude, er instruktøren førstehjælpsuddannet og medbringer førstehjælpskit, mobiltelefon med nummeret til skadestue.

 

Der bør også tages højde for brug af energi på:

  • Jetlag (hvis der fx køres/rejses til om natten)
  • Højdeforskelle. Fx i Østrig, Italien og Marokko bevæger vi os ml. 800-3000 meter over havets overflade.
  • Temperatursvingninger
  • Tættere på Solen
  • Anderledes ude- & indeklima
  • Pludselige omskiftelige vejrforhold

 

Med dagens høje aktivitetsniveau skal der tankes op til morgendagen. Derfor anbefaler vi, at du spiser et solidt morgen, frokost og aftens måltid og gerne tager en ekstra portion.

Lokationerne byder på supermarkeder - nogle endda på sportsbutikker og cykelhandlere - hvilke gør det muligt at købe sig til overnævnte fødevare, produkter m.v., hvis ikke disse medtages hjemmefra.

FØLG MED PÅ SOCIALE MEDIER

#MTBakademiet

MTBakademiet er en del af CykleAkademiet IVS

CVR-nummer 36689811

 

m: info@mtbakademiet.dk

t: +45 - 607 85 085

Alle rettigheder forbeholdes MTBakademiet

© Copyright 2018

Hjemmesidens design & tekst: Mads Weidemann