ENDURO SAALBACH

Tag med på enduro workshop, mountainbike ferie, i Saalbach-dalen i uge 31 2018, og kør på nogle af Europas bedste enduro-mountainbikespor i bikepark Saalbach-Hinterglemm og bikepark Leogang, der blot ligger smuttur over bjerget fra Saalbach-Hinterglemm.

 

Er du en øvet eller delvis rutineret mountainbiker, som ønsker at udvikle dit køretekniske niveau, blive undervist på udfordrende og sjove mountainbikespor indenfor alle kategorier og genrer, midt i Østrigs idylliske alpepanorama? Så må dette afgjort være turen for dig!

 

 

- TURENS MÅL -

 

Er, at du som rytter gennem hele opholdet udvikler dine tekniske færdigheder. Dvs., at du hver dag undervises og trænes i et stort og bredt udvalg af køreteknikker, som matcher sporenes krav samt hvad der dertil hører af linjevalg, MTB-setup osv.

Tekniktræningen er tilpas krydret med, at vi på touristisk vis - fra mountainbiken, oplever området og variationen af spor, vi befinder os i.

Ialt 9 spor i alle sværhedsgrader findes i Saalbach-området, og tidsintervallet for nedkørslerne ligger ml. 3 og 15 minutter uden pause.

Vi tager primært liften op for hver nedkørsel. Det forekommer, at vi enkelte gange cykler opad, når vi fx kører på tværs fra Saalbach og til Leogang bikepark eller ud til spor, som ikke er forbundet med lift.

Du undervises og guides naturligvis indenfor trygge rammer af Mads Weidemann, som er professionel instruktør og mountainbikerytter.

 

Om eftermiddagen når bikeparken er lukket, hygger vi med en after-bike øl/vand i hotellets udendørs bar i Hinterglemm.

Er ønsket til det, lærer du at køre på baghjul, lave en manual, pumptrack-konkurrence m.m.

Vi finder naturligvis også til tid at sætte fokus på tiljurstering af mountainbikens komponenter, cockpit, støddæmpere osv., så du er klar til at angribe sporerne.

 

Vi tør godt love 4 dage med uforglemmelige MTB-spor samt køreteknisk og personlig udvikling - en udvikling som for evigt vil tjene dig som mountainbiker.

Køreteknikken du lærer, er naturligivs 100% overførbar til hjemlige danske spor.

 

Niveauet vi kræver for din deltagelse på enduro-campen i Saalbach, er, at du evner at køre rød-kategoriseret spor på fx svenske Vallåsen eller Hahnenklee bikepark i Harzen - uden nødvendigvis at have begreb om, hvordan du kører dem. Dette og meget mere lærer du naturligvis i Saalbach :-)

 

 

- PRAKTISK INFO -

 

Vi bor på det dansk-forpagtet hotel i Hinterglemm, Hotel Pinzgauerhof, som ligger blot 20 meter fra liften, hvor cykelvask, bikeservice m.m. også findes.

Liftkort til 4 dage er inkluderet i prisen.

I opholdet på hotellet er der inkluderet halvpension (morgen- & aftenbuffet) dobbelt- eller tremandsværelser m.m. Se ydeligere hotelinkluderinger her.

 

Indtjekning er tirsdag d. 31. juli fra kl 15.00, og udtjekning er lørdag d. 4/8 inden kl. 10.00.

Turen er en kør-selv tur.

(Det er muligt at booke flere overnatninger på hotellet.)

 

Vi opretter en lukket Facebookgruppe, hvor vi kan dele bl.a. kørselslejlighed, div. nyttig info, billeder, skæg & ballede, der vedrører enduro-campen i Saalbach.

 

Undervisning og guiding med Mads er fra onsdag d. 1/8 til om med lørdag d. 4/8 kl. 09.00-16.XX (lifterne lukker kl 16.30). Altså hele fire dages undervisning, guiding og kørsel i bikeparkerne Saalbach-Hinterglemm - og om muligt i Leogang - fra morgen til eftermiddag.

 

Har du ikke din egen enduro-MTB, kan sådanne lejes til cirka EUR 65,- pr. dag, og denne lejes via Bike 'n Soul, som har butik 20 meter fra hotellet. (Vi anbefaler at leje en Propain Spindrift.)

 

 

- PRIS -

 

3.795,-*

 

* Turen inkluderer:

4 dg. køreteknisk undervisning/træning/guidning & liftkort i bikeparken

4 overnatninger i dobbelt- eller tre mandsværelse på hotel Pinzgauerhof inkl. halvpension

Sjov, ballade & lidt øl

(ikke inkluderet er frokost, drikkevarer og transport tur/retur Saalbach)

 

 

Dét med småt

Tilmelding sker via Mobilepay eller bankoverførsel, hvor du indbetaler depositum på kr. 1.000,-, hvorefter du ved udtjekninng betaler resterende beløb på kr. 2.795,- samt modtager endegyldig kvittering.

 

Kr. 1.000,- til Mobilepaynummer 60 78 50 85 eller bankoverførsel til reg. 2300 konto 6265 8022 98. Skriv: "ENSA31"inklusiv din e-mail adresse.

* TIlmeldingen er bindende

Skulle du blive forhindret i at deltage, tilbagebetaler vi desværre ikke depositummet, som går til manglende beregnet indtægt. Derimod tilbagebetales depositummet, hvis turen aflyses.

 

 

Maksimum deltagerantal er 10 personer.

... Minimum er 5 pers.

 

 

Fik du set videoen fra campen i juli 2018? Hvis ikke, se den her

DIN UDVIKLING

Inden du tilmelder dig en af vores udenlands camps (mountainbike ferie) anbefaler vi, at du kommer forbi, og tager et eller flere teknikkurser herhjemme.

 

Campene er niveaukvalificeret. Og måtte der alligevel fra start være stor forskel på de enkelte rytteres niveau, evner vi at underholde alle, så hver enkelt rytter er tilpas udfordret og oplever positiv udvikling, naturligvis indenfor trygge rammer.

 

For din egen tryg- og sikkerhed bør du læse vores Forsikring & Ansvar' politik, så du evt bliver opdateret på egne forsikringer.

 

Vi har udarbejdet en HUSKELISTE , hvorfra vi anbefaler, at du medbringer følgende...

FØLG MED PÅ SOCIALE MEDIER

#MTBakademiet

MTBakademiet er en del af CykleAkademiet IVS

CVR-nummer 36689811

 

m: info @ mtbakademiet.dk

t: +45 - 607 85 085

Alle rettigheder forbeholdes MTBakademiet

© Copyright 2018

Hjemmesidens design & tekst: Mads Weidemann