SVINGFÆRDIGHEDER

Skrevet d. 08.10.2013

af Mads Weidemann

 

 

Hvor god er du til at dreje din MTB, landevejscykel, bycykel, caféracer, tandem osv.?? Sikkert god nok til ikke at lære at blive bedre, vil flertallet nok svare...

 

Janteloven

Vi kan nok ikke komme udenom det: Janteloven har stadig så umenneskelig fat i Danmark, at det tager generationer at udrydde den. Frk. Anja Andersen var ellers godt igang. Desværre forduftede denne forbilledlige figur fra sendefladen, og så er vi faldet tilbage, hvor folk ubevidst lader sig undertrykke af den forfærdelige lov.

Men så er det godt, at man i smug her på madsweidemann.com, kan læse sig til bedre cykelfærdigheder, hvilket unægteligt booster selvtilliden.

 

Drejeteknik er, som jeg oplever under mine træningsturer på skovenes opmærkede spor, noget det cyklende folk har meget vanskeligt ved. Derfor vil jeg så hjertens gerne videregive nyttige tips til at mestre skovens sving.

 

Disse færdigheder kan trænes alle vegne og på alle slags cykler. Og lad mig da lige opråbe et hvis Tour de France felt anno 2013. Undskyld mig, men hvem h...... har lært jer at køre hårnålesving!? I burde skamme jer og læse med!

 

Sidste opråb er, at ALT styring af alle slags cykler foregår fra navlen og ned!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Det er dit fodarbejde og placering af hofterne, der bestemmer, hvilken vej cyklen drejer/kører, om det er i TdF-feltet, på skovens MTB-spor eller til bageren efter morgenbrød.

 

GLEM alt om, hvordan overkroppen skal placeres. Overkroppens position kommer helt og naturligt af sig selv, når KORREKT fodarbejdet er gjort. BUM!

 

 

"Tænk kørslen som en dans...

Når du danser sker bevægelserne også fra navlen og ned.

- Medmindre du gerne vil save-brænde-dansen...

 

 

Tip #1 Peg med navlen

Rotér hoftepartiet samme vej du ønsker at dreje til. Sagt med andre ord; peg navlen samme vej du vil dreje. Vigtigt er, at du ikke drejer overkroppen med, men kun roterer i underkroppen. Hvilke rotationen i underkroppen opbygger et moment, som får cyklen til at dreje - næsten af sig selv. Overkrop, arme, hoved osv. bør du ikke tænke på. De medfølger naturligt, når hofterne roteres.

 

Tip #2 Ydrefod trædes ned

Foden (inkl. pedal) modsat svingets retning trædes ned ved indgangen til sving, og holdes nede til svinget er afsluttet.

På billedet nedenfor ses undertegnet igennem et højresving (set fra rytterens position), og her er venstre fod nede [svingets yndrefod]. Ved venstresving er det omvendt - altså højre fod nede.

 

Tip #3 Press med ydrehælen

Presset på ydrehælen gør, at overkroppen sænkes og vinkles for at sende mere tryk til hæl-presset på ydrefoden.

Overstræk ikke benet/knæet i hælpresset. Et overstrukket knæ er meget skrøbeligt for stød o.lign., som kan give livsvarende knæskade. Stræk det derfor ikke længere en til dit naturlige buk i knæet, så muskelstabiliteten bevares.

 

Tip #4 Åbn inderknæet op

Peg inderknæet samme retning, som du ønsker at dreje.

Åbning af inderknæet gør, at du letter trykket, der måtte være tilbage på inderfoden. Og det allervigtigste er, at knæet er svingmoment for at dreje dit hofteparti. Og når hofterne drejes, så drejer cyklen samme vej hofterne peger.

 

Tip #5 Lav overkrop

Jo lavere overkrop du har, desto bedre og mere glidende sving får du. Sænk brystet mod styret. Overrkroppen bør sænkes fra lændemuskulaturen, hvorfra du undgår at ligge mere vægt på styret, som du blot sænkede dig i armene.

 

Fremgangsmåde:

- Start med et nemt og overskueligt sving, der passer til dit niveau.

- HOLD farten nede og vær meget reflekterende over den feedback cykel og krop giver dig. Jo lavere fart desto mere feedback fra cykel og krop.

- Alle tre tips holdes, til svinget er afsluttet.

 

Start med at køre svingene siddende, for at gøre det lettere for dig selv.

Når teknikken er lært, så skal svingene køres stående. Dog ikke mere stående end ca. 2 cm. over sadlen for at bevare et lavt tyngdepunkt, som altid er ALFE & OMEGA i din mountainbikekørsel.

 

Træn sammen!

Træn sammen i et par, hvor I fejlretter hinanden. Brug gerne mobiltelefonens kamera til øjeblikkelig videofejlretning.

 

Hvad nytte kaster alle disse tips så af sig?

Det giver SWAG til din kørsel... Men også forøget sikkerhed, kontrol, og højere fart gennem svinget.

 

Husk!

- Overdrivelse fremmer forståelsen.

Det er et must at overdrive i din træning, hvilket bevirker, at du finder den helt rigtige position for fx, hvor åbent dit knæ skal være, hvor meget hælpress, hvor kort frempinden, hvor lavt din sadel bør være osv. osv.

|| Start svingtræningen på grusvejen i din lokaleskov. Kegler gør det kun sjovere til fx en slalombane.

Du kan sågar træne på din udtjente havelåge i byens gader og stræder ||

 

 

 

Mit postulat er:

Kan du over hele MTB-sporet mestre svingteknikkerne til punkt og prikke, så har du implicit færdighederne til alle andre tekniske udfordringer.

 

 

God træning :D

FØLG MED PÅ SOCIALE MEDIER

#MTBakademiet

#succesoplevelse

#legpåmtb

MTBakademiet er en del af CykleAkademiet IVS

CVR-nummer 36689811

 

m: info @ mtbakademiet.dk

t: +45 - 607 85 085

Alle rettigheder forbeholdes MTBakademiet

© Copyright 2018

Hjemmesidens design & tekst: Mads Weidemann