MOUNTAINBIKE - Fra begynder til verdensmester 

 Vores nye bog på 221 sider om bl.a. køreteknik er udkommet via forlaget Gyldendal. 

 Bogen alene gør dig ikke til verdensmester, men den hjælper dig, så du får 

 en del flere succesoplevelser på sporet. Pris 349,95   Køb bogen  

STYRT

Skrevet 02.04.2019

af Mads Weidemann



Ingen af os kan komme udenom det, vi styrter før eller siden.


Jeg hører til tider folk sige, HVIS jeg styrter........... Hmmmmmm........... nej nej nej, det hedder, NÅR du styrter!

På et eller andet tidspunkt i din MTB-karriere styrter du, og når styrtet sker, kan styrtet være altafgørende for din videre færden i sporten.


Der er betydelig forskel på, hvordan du mentalt gearer din bevidsthed ved at bruge ordet NÅR istedet for HVIS.

Bruger du HVIS jeg styrter, overbeviser du dig selv om, at det sker måske aldrig. Og den dag du styrter, kan det have mentale konsekvenser, hvis du går i forestillingen om, at styrt ikke kan forekomme.

Fortæller du derimod dig selv, NÅR jeg styrter, så ved din hjerne, at det blot et spørgsmål om tid.


Når du er styrtet

Når du så har rejst dig, efter at været styrtet, bør der analyse til.

Hvordan bearbejder du et styrt: Du spørger dig selv, hvorfor du styrtede? Så vil du sikkert med det vuns svare," jamen jeg lavede jo en fejl". Ja, det gjorde du, men hvor lå fejlen??

- Det er med statsgaranti, at fejlen ikke lå akkurat lige der, hvor du styrtede. Fejlen skal  findes lidt længere tilbage på sporet.

Du bør altid spole filmen minimum 50 meter tilbage inden du styrtede, og derfra analysere din kørsel hen til selve styrtet.

Lad mig komme med nogle eksempler fra egne styrt.


Fruens plantage - Næstved, 2018.  Fire meter forinden styrtet glider baghjulet ud i et venstre sving og rammer en dyb bunke med blade og muld. Cyklen står i et splitsekund stille, hvorfra min krop forsætter i fart, får overvægt og vælter ned i skovbunden. Analyse: For høj indgangsfart og manglende lav position, som gør mig ustabil og deraf styrter.


Quebec - Canada, 2008. Vælter og stikker hånden ned ml. to store sten, som resulterer i et forstuvet højre håndled. Analyse: 20 metrer tilbage inden styrtet, er der et fald i terrænet på sporet, hvor jeg næppe er i tilstrækkelig nedkørselsposition. Jeg kommer i forvægt og vælter.


Queenstown - New Zealand, 2009. Vælter og brækker højre håndled. Analyse: Fejlen findes 30 meter tilbage på sporet, hvor jeg i høj fart gennemkører et sving. Ud af svinget vil jeg meget eksplosivt træde i pedalerne, men cyklens gear er ikke tiltrækkelig tungt kontra cyklens fart og med ben der træder som et elektrisk piskeris, mister jeg balancen og træder pedalen ned i underlaget, bliver kastet forover og tager fra med højre hånd.


Nordskoven - Silkeborg, 2017. Vælter i midten af et berm (sving) og slår venstre knæ. Analyse: 15 meter forinden svinget, kommer jeg med for høj fart kontra manglende lav position og deraf optimal styringskontrol, kører forhjulet ud over bermets top og cyklen vælter.


Det var fire eksempler på styrt. Selv de allermindste styrt bliver for mit vedkommende gennemanalyseret, for at finde frem til årsagen, så fejlen helst ikke gentager sig i fremtiden.

Får jeg ikke tilstrækkelig analyseret mit styrt, vil der i mig findes en skræk for givende sektion, næste gang jeg møder denne.



Hvornår har du sidst styrtet, og hvad skyldes fejlen?

Spørg dig selv, hvornår du sidste gang har styrtet, og hvad fejlen var? Det lyder måske for banalt - for simpelt, men det kan faktisk være ret interessant at analysere tilbage inden styrtet og lege 'den sort boks'.



God fornøjelse :-)

MOUNTAINBIKE - Fra begynder til verdensmester


Vores bog på 221 sider om mountainbike er netop udkommet via forlaget Gyldendal.

I bogen er køreteknik og træning, illustrationer og store flotte billeder, vilde MTB-historier og interviews med de bedste danske ryttere gennem tiden, som fx Henrik Djernis, Michael Rasmussen & Annika Langvad.
Bogen alene gør dig ikke til verdensmester, men den hjælper dig, så du får det en del sjovere og flere succesoplevelser på sporet.


Pris 349,95

 MOUNTAINBIKE  - nogle af læserne siger: 

'' Den er en rigtig god bog! Godt skrevet, nem at læse og forstå.

Et must have i samlingen.


- Emil

'" Super god bog du har skrevet. Nu skal teori omsættes til praksis.


- Martin

'' ... Kan varmt anbefales!


- Ulrik

'' ... Jeg kan også lide de første 60 sider. Glæder mig til resten... :-)


- Allan

'' Der er mange gode eksempler og opmærksomhedspunkter.

Jeg er vild med den ufrelste tilgang, og nyder, at det intuitive og underbevidsthedens analyse bliver anerkendt og beskrevet. Tak for en velskrevet og visuel bog, der gør mig glad ned i stortåen.


- Michael

Online-magasinerne CYKELSTART.DK, Mountainbike Sport & MTBX har anmeldt bogen. Læs anmeldelserne:

CYKELSTART.DK

Mountainbike Sport

MTBX

FØLG MED PÅ SOCIALE MEDIER

 #mtbakademiet 

 #succesoplevelse 

 #påvejmodmålet 

 #legpåmtb 

MTB AKADEMIET er en del af CykleAkademiet IVS

CVR-nummer 36689811


m: info @ mtbakademiet.dk

t: +45 - 607 85 085

Alle rettigheder forbeholdes MTB AKADEMIET

© Copyright 2019

Hjemmesidens design & tekst: Mads Weidemann

Giv os gerne din anmeldelse på Trustpilot og/eller Facebook

Hjemmesiden benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du brug af cookies - ligesom på alle andre hjemmesider

Ja ja, OK